Hjalmar August Schiøtz

Hjalmar August Schiøtz was born in Stavanger, the youngest son of Søren Gabriel Schiøtz, a well-to-do bank manager and wholesale merchant, and his wife, Marie Dorothea, née Lange. His mother died when he was only two years old and his father died four years later. They left nine children who were taken care of by the family. Schiøtz went to school in Stavanger, where his favourite topics were arithmetics and geometry.

In 1869 he began the medical study in Christiania, graduating in 1877, the year the spelling of the city’s name was changed to Kristiania. In October 1879 he went abroad for further education in ophthalmology, spending half a year in Vienna, where he became a friend of Ernst Fuchs (1851-1930). He then moved on to Paris, where he stayed for one and a half year. In Paris he was employed as "directeur adjoint" in the ophthalmologic laboratory at the Sorbonne under Louis Émile Javal, the director. Together they developed the ophthalmometer named for them.

In the mathematical and physical calculations for the apparatus, Schiøtz received help from his brother Oskar, who had become professor of physics at the early age of 29 years.

In 1880 Schiøtz attended the international congress of eye specialists in Milano, where the first version of the Javal-Schiøtz ophthalmometer was presented. He presented the final version at the international medical congress in London in 1881.

In September 1881 he returned to Kristiania and became an assistant at the surgical department B of the Rikshospitalet. Also in 1881, he established a private practice as an eye specialist. At the hospital he distinguished himself in his work to introduce asepsis in Norway. In 1883 he introduced sterilization by boiling instruments and the use of boiled water in the treatment of wounds.

Schiøtz was conferred doctor of medicine in Kristiania on May 12, 1883, and in 1884 became head of the policlinic for diseases of the ear, nose and throat, as well as eye diseases. From 1901 he only worked on diseases of the eye.

In 1886 he visited the eye clinics in Copenhagen and Berlin as well as a couple of other places in northern Germany. During the next fifteen years he was a frequent visitor to medical congresses. In December 1887, Schiøtz and Hagbarth Strøm (1854-1912) established a 20 bed private clinic for surgical diseases and diseases of the eye. Their collaboration ended in 1891.

On June 15, 1901, Schiøtz was appointed professor of medicine with the obligation of teaching eye medicine. He retired in 1921. Hjalmar August Schiøtz was a member of several medical and other scientific bodies. He was a Knight of the Royal Norwegian Order of St. Olav (Den Kongelige Norske St. Olavs Orden).

On October 5, 1884, Schiøtz married Inga Johanna Hertzberg (1859-1940), deaconess. They had three sons and two daughters. Only three of their children gre up, one of the daughters died at the age of five months from tuberculous meningitis.

• Ophthalmomètrie. Dictionnaire encyclopédique des sciences médicales, publié sous la direction du Dr. A. Dechambre. Paris, 1881, 16: 75-83.
  Referring to Amédée Dechambre (1812-1886).
• Un ophthalmomètre pratique. Communication faite à Londres, le 3 août 1881, à la section d'ophthalmologie du congrés médical international, par MM Javal et Schiøtz. Annales d'oculistique, 1881, Juillet- Août.
  See also Transactions of the international medical Congres. London 1881, 3: 30.
• [Lecture at the conference in Milano]. Referred in: Compte-Rendu du Congrès international d'ophthalmologie par Mr. le Dr. Pierd. Houy. Milano 1881, page 12.
• Om nogle optiske Egenskaber ved Cornea. With 23 woocuts in the text. Disstertation for the medical doctorate. 47 pages.
  Offprint from Nordisk medicinsk arkiv, 1882, 14, No. 28.
• Ophthalmomètre de Javal & Schiøtz, Javals Optometer, nyt Øienspeil.
  Forhandlinger i det medicinske Selskab i 1882: 214-221.
• Om Myopi. 3 sider med Curver.
  Prøveforelæsning for Doktorgraden over selvvalgt emne.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3. Række, 1883, 13: 304-321.
• Et selvregistrerende perimeter.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 3. Række, 1883, 15: 329-333.
• Ein Fall von hochgradigem Hornhautastigmatismus nach Staarextraction. Besserung auf operativem Wege.
  Archiv für Augenheilkunde, 1885, 15: 178-181.
• Ein Fall von Linsenastigmatismus nach Iridectomie.
  Archiv für Augenheilkunde, 1885, 15: 283-286.
• Ein selbstregistrirendes Perimeter.
  Archiv für Augenheilkunde, 1885, 16: 13-16.
• Ophthalmometrische und optometrische Untersuchung von 969 Augen.
  Archiv für Augenheilkunde, 1885, 16: 37-55.
• Ueber die zweckmässigste Weise der Aufzeichnung bei optometrischen Untersuchungen. Archiv für Augenheilkunde, 1885, 16: 190-194.
• Fremvisning av Schiøt's selvregistrerende perimeter.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1885: 73.
• Om Skrivemaaden for optometriske Undersøgelser. M. Brilleseddel.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 4. Række, 1886, 1: 198-202.
• Beretning fra den kirurgiske avdeling B for Tidsrommet i Juli 1883 til 31. August 1884.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 4. Række, 1886, side 701-713.
• Beretning fra Rigshospitalets kirurgiske Afdeling B for Tidsrummet 1 Septber. 1881 til Overflytningen til det nye Hospital den 30 juni 1883.
  Klinisk Aaarbog I, 1884: 112-128.
• Om nærsynthed og dens forebyggelse, specielt med hensyn til skoleungdommen.
  Aarbog for Norsk Forening for Sundhedspleie, 1886: 80-93.
• Hovedprincipperne ved adenoide vegetationers patologi og terapi.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1887: 189.
• Et bidrag til læren om muskelforholdene i øjnene.
  Nordisk ophthalmologisk Tidsskrift, 1888, 1: 33-52 and 216-244.
  Schiøtz was a contributor to this new journal from its frist edition.
• Læren om muskelforholdene i øinene.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1889: 69-76.
• In: Emile Javal: Mémoires d'Ophthalmometrie, 1890:
  39-43: Javal et Schiøtz – Un ophthalmomètre pratique.
  213-235: Ophthalmometrische und optometrische Untersuchung von 969 Augen.
  235-241: Ueber die zweckmässigste Weise der Aufzeichnung bei optometrischen Untersuchungen.
  619-627: Historique et bibliographie.
• Ein Beitrag zu der Lehre von den Verhältnissen der Augenmuskeln.
  Archiv für Augenheilkunde, 1889: 1-16.
• Øiets refraktionstilstande. En veiledning for de medicinske studerende.
  1ste udgave. Kristiania 1891. 2den forøgede udgave, Kristiania 1904. 76 pages.
• Om betydningen av Stackes operation.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1893: 89.
  Refering to Ludwig Stacke, 1859-1918.
• 3 tilfælde af gliosarcoma retinæ.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1893: 104-108.
• Om forbehandling ved stæroperationer.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1894: 36-40.
• Demonstration af 4 pat. operert etter Stackes metode og alm. bemerkninger om suppurative ørebetændelser.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1894: 190-196.
• Et tilfælde af forbenet chorioidea.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1895: 53.
• Om Joung og hans optometer (demonstration).
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1895: 53-55.
• Operativ behandling af høigradig myopiske øine.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1896: 116-119.
• Fremmedlegemer i øiet.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1896: 224-225.
• Aaben saarbehandling.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1897: 159-162.
• Appareil prismatique.
  Comptes-Rendus du XII congrès international de médecine a Moscou 1897, 6: 276.
• Et tilfælde af akkomodationskrampe.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1897: 564-568.
• Dr. Schiøtz' prismeapparat og dets anvendelse.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben, 1898: 1041-1052.
• Om sinustrombose. Forhandlinger i Det medicinske selskab 1899: 45-50.
• Den 13. intern. lægekongres i Paris.
  Tidsskrift for Den norske lægeforening 1900: 826-828.
• Le traitement de l'oeil avant et apres l'operation de la cataracte.
  Comptes-Rendus du XIII congrès international de médecine. Paris 1900. Section d'ophtalmologie, 1897: 279.
• Om brugen af dioptrier ved anvendelsen af sfæriske glas.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1901: 216-221.
• Om magnetoperationer ved jernsplinter i øiet; de hertil nødvendige apparater, særlig elektromagneten.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1902: 1086-1097.
• Professor J. S. A. Hjorth. Nekrolog.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben, 1905: 353-356.
  (Johan Storm Aubert Hjort, 1835-1905)
• Et nyt tonometer, tonometri.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben, 1905: 597-622.
• Ein neuer Tonometer. Tonometrie.
  Archiv für Augenheilkunde, 1905: 401-424.
• Tonometri; et nyt tonometer.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1905: 170.
• Mindetale over Emil Javal.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1907: 39-70.
• Demonstration af et sarcoma iridis og et corpus alienum bulbi.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1907: 262-266.
• Om øienmusklerne. En veiledning for de med. studerende.
  Kristiania 1907. 62 pages.
• Meddelelser over fortsatte undersøgelser med det nye tonometer.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1908: 128-129.
• Om undersøgelser af farveblindhed hos sjømænd. Kysten 1908.
• Om kunjunktivalkatarrerne og deres forhold til de overfladiske hornhindebetændelser. Medicinsk revue, 1908: 613-622.
• Nye læseprøver til nærpunktsbestemmelser.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1909: 173-174.
• Tonometrie. Archiv für Augenheilkunde, 1909: 317-339.
  Archiv für Augenheilkunde, 1910: 77-80.
• Demonstration af et operert sarkom i øielaag – blefaroplastik.
  Forhandlinger i Det medicinske selskab 1910: 181.
• Glaukom. Medicinsk revue 1910: 177-193.
• Dioptriernes anvendelighed ved enkelte og sammensatte optiske systemer.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1913: 153-183.
• Brydningskoefficienterne for øiets medier.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1913: 183-189.
• Direktør Greve. Nekrolog.
  Norsk Magazin for Lægevidenskaben 1913: 272-273.
  Mathias Sigwart Greve (1832-1912), director of Rikshospitalet 1883-1911.
• Die Anwendbarkeit der Dioptrien bei einfachen und zusammengesetzten optischen Systemen. Die Brechungskoeffizienten der Medien des Auges. Archiv für Augenheilkunde, 1913: 321-353.
• Et nyt selvregistrerende perimeter.
  Norsk magazin for lægevidenskaben 1915: 1108-1111.
• Rikshospitalets øienklinik.
  Norsk magazin for lægevidenskaben 1915: 1224-1253.
• Farvesansundersøkelser. Forhandlinger i Det medicinske selskab 1916: 231.
• Tonometry. British Journal of Ophthalmology, 1920: 1-27.
  British Journal of Ophthalmology, 1925: 145-153.
  British Journal of Ophthalmology, 1927: 116-122.
• Tonometri. Norsk magazin for lægevidenskaben 1924: 1001-1011.
• Tonometrie. Acta ophthalmologica, Copenhagen, 1924, 2: 1.14.
• Blinkfarvelykten. Norsk magazin for lægevidenskaben, 1925: 549-552.
• Die Blink-Farbenlanterne.
  Klinische Monatsblätter für Augenheilkunde, 1925, 74 (1): 577-581.
• Tonometri. Tonometer med konvex tap.
  Norsk magazin for lægevidenskapen 1926: 765-772.
• Kort oversigt over de almindeligste øiensygdomme.
  Forelæsninger. 4. opplag. Oslo 1926. 147 pages
• En forelæsning over strabismus concomitrans's aarsak og utvikling.
  Norsk magazin for lægevidenskapen 1927: 452-456.
• Tonometrie. Tonometer mit konvezen Zapfen.
  Acta ophthalmologica, 1927, 4: 1-11.
• Eine kurze Darstellung über Ursache und Entwicklung der Strabismus concomitans. Acta ophthalmologica, 1928, 5: 285-292.
• Om skiaskopi. Norsk magazin for lægevidenskapen, 1928: 345-348.
• Ueber Skiaskopie. Acta ophthalmologica, 1928, 6: 5-10.